Tirsdag aften den 7. maj afholdt Køge Musikaftenskole den store forårskoncert. Gennem mange år har koncerten været afholdt i Rådhusarkaden - men på grund af forskellige omstændigheder, var koncerten i år rykket til Køge Gymnasiums festsal. Hele 10 lokale kor medvirkede og de blev ledsaget af pianist Nikolaj Skaaning. Desuden medvirkede blæsere fra Køge Amatørsymfoniorkester der midtvejs i koncerten spillede "Petite Symphonie" af Gounod. Først på podiet var Køge Folkekor. Så fulgte Køge Mandskor, Rådhuskoret, Herfølgekoret, Ejbykoret, Diva-koret, Køge Kor, Aspirata Vocalis, DaCapo og Gospel Revolution.