Elever fra Køge MGK - Musikalsk GrundKursus - og Talentakademiet gav en dejlig og meget alsidig forårskoncert på Ejby Bibliotek - med musik fortrinsvis fra det klassiske repertoire. - Værker af 10 forskellige komponister, nye som gamle, fra tyske J. S. Bach til danske Kåre Munkhom blev fremført af omkring 18 håbefulde unge mennesker fra Køge Musikskole, fortæller Inger Jørgensen fra Apollonaris og Netværksgruppen. Koncerten bød både på en velspillende tværfløjtekvintet, et imponerende messingensemble, vel nok aftenens sjoveste indslag, men også fine solistindslag i form af fløjte, guitar og violin. Andreas på violin slog sig rigtig løs i Håkoanssons polka på soloviolin. Her gemmer sig en rigtig spillemand.