I hele uge 27 har én af Dansk Håndbold Forbunds mange håndboldskoler i sommerferien været afholdt i Køgehallerne ved Køge Stadion. 110 håndboldglade piger og drenge og 19 trænere og ledere fra Team HK Køge har brugt hele ugen til at hygge sig og lære en masse nyt om håndbold. Onsdag blev U/12 spilleren Nikoline Krog Oxfeldt hyldet. af repræsentanter fra HRØ. Hun var nemlig nr. 10.000 tilmeldte til årets håndboldskoler. Hun modtog et gavekort til billetter gældende til en håndboldlandskamp for hele familien.