Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DreistStorgaard overtager aktiviteterne i ASK Advokater

DreistStorgaard Advokater A/S overtager ASK Advokater og i den forbindelse bliver Stefan Schwærter en del af ejerkredsen i det lokale advokatfirma

1. januar 2017 overtog DreistStorgaard Advokater A/S aktiviteterne i ASK Advokater.

ASK Advokater var ejet af advokat Stefan Schwærter, og med overtagelsen bliver Stefan Schwærter samtidig en del af ejerkredsen hos DreistStorgaard Advokater A/S sammen med Svend-Aage Dreist Hansen og Søren Storgaard. 48-årige Stefan Schwærter har en lang karriere indenfor inkasso og har arbejdet hos Lindorff, først som advokat og siden som administrerende direktør. Derefter som direktør i SAC Leasing, før han blev selvstændig med ASK Advokater i 2013. Derudover sidder Stefan i en række bestyrelser og har undervist på Københavns Universitet i både retslære og obligationsret.

I forbindelse med sammenlægningen overtager DreistStorgaard Advokater A/S også advokatfuldmægtig Julie Kolind Kristensen og stud. jur. Jesper Tarp Petersen. De klienter, som hidtil har benyttet ASK Advokater kommer ikke til at mærke forskel, men får fremadrettet tilbudt kvalificeret rådgivning fra en velfunderet organisation bestående af op mod 60 engagerede, dygtige medarbejdere i DreistStorgaard og med kontorer i Køge, Næstved, Nakskov og Sorø. Overgangen af verserende sager vil ske hurtigst muligt og uden besvær for klienterne.

Sammenlægningen betyder, at ASK Advokater fysisk flytter fra Søborg til DreistStorgaards kontordomicil centralt beliggende i Køge.

”Vi glæder os meget over at have fået Stefan Schwærter med ombord her hos DreistStorgaard. Det er godt for vores forretning og giver nogle muligheder fremadrettet, så vi ser med glæde frem mod et spændende 2017," siger administrerende direktør Svend-Aage Dreist Hansen.

Publiceret: 07. Januar 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lørdagsavisen

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere