Bladchef Rikke Lykke Nielsen.
Bladchef Rikke Lykke Nielsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Godt nytår til læsere og annoncører

LørdagsAvisen går ind i 2017 med ny ejer og nye tilbud til læserne i form af Søndagsavisens mest populære artikler

Kære læsere og annoncører - LørdagsAvisen ønsker godt nytår!

Der er fremgang og vækst i Køge, og der er flere grunde til, at vi glæder os meget til 2017. LørdagsAvisen udkommer som altid med boligavis og bilavis, selv om den hidtidige ejer af Køge Mediecenter, Politikens Lokalaviser og dermed JP/Politikens Hus, har solgt Køge Mediecenters aktiviteter til Sjællandske Medier. Sjællandske Medier fortsætter naturligvis udgivelsen af LørdagsAvisen.

LørdagsAvisen er Køges mest læste ugeavis i weekenden, fordi LørdagsAvisen har været en del af Køge og har haft fokus på Køge gennem 36 år. Oplaget er 45.000 eksemplarer. Lørdagsavisen udkommer i Køge og Solrød kommuner samt i den tidligere Vallø Kommune og Store Heddinge. En gang om måneden øges oplaget med yderligere 6200 eksemplarer, der omdeles i Havdrup, Viby og Greve.

Kort sagt: LørdagsAvisen sætter fokus på Køge i et meget stort område.

LørdagsAvisens medarbejdere i salg, redaktion og service er nøjagtig de samme som før ejerskiftet, og Rikke Lykke Nielsen fortsætter som LørdagsAvisens bladchef.

En anden nyhed fra årsskiftet er, at LørdagsAvisen får tilført yderligere værdi, idet Køge Mediecenter 1. januar overtog den hidtidige udgave af Søndagsavisen Køge. Det betyder, at læserne af LørdagsAvisen fremover får nogle af Søndagsavisens mest populære artikler som tillægsgevinst. Det gælder blandt andet Søndagsavisens ugentlige test samt et udvalg af andre artikler, da vi ved, at stadig flere mennesker er interesserede i forbrugsstof.

Vi glæder os til 2017.

Venlige hilsener

LørdagsAvisen

Publiceret: 10. Januar 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lørdagsavisen

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere