Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Køgenserne sparede på vandet

Køge Kommune opfordring til at spare på vandet i forbindelse med oversvømmelsen blev fulgt, og derfra slap rensningsanlægget for at lukke urenset spildevand ud

Der var rigeligt med vand i Køge onsdag i sidste uge, da oversvømmelsen ramte det sydlige og østlige Sjælland, men alligevel opfordrede Køge Kommune indbyggerne til at spare på vandet.

Køge Kommunes forsyningsselskab KLAR Forsyning gik allerede tidligt ud og opfordrede borgere og virksomheder til at spare på vandet, så kommunens rensningsanlæg ikke blev overbelastet. Det var baseret på nylige erfaringer fra Jyllinge, og heldigvis virkede opfordringen.

KLAR Forsyning kunne nemlig se et mindre forbrug af vand, og rensningsanlægget blev ikke overbelastet. Derfor blev det aldrig nødvendigt at lukke urenset spildevand ud, som man ellers kan frygte i ekstreme vejr-situationer.

”Borgerne har ydet en stor indsats i denne krisesituation. Både med at fylde sandsække og beskytte deres egne og naboernes huse, men også ved at spare på vandet. Vi havde opfordringer på Facebook og SMS'er til borgerne, og så langt som i Borup var der stor forståelse for, hvordan man ved fælles hjælp kunne dæmme op for skadevirkningerne af havstigningen. Det synes jeg er flot, og det vil jeg gerne takke borgerne for," siger borgmester Flemming Christensen i en pressemeddelelse.

Kommunen oplyser i øvrigt, at man også ringede rundt til store virksomheder og sportshaller for at få dem til at begrænse vandforbruget mest muligt.

Publiceret: 05. Januar 2017 15:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lørdagsavisen

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere